--

Hjemmelavede æbleskiver

Hjemmelavede æbleskiver smager cirka 100 gange bedre end de færdigkøbte. Det kan godt være det tager lidt tid at lave, men det er det værd, og det er en af de traditioner børn husker fra deres barndoms jul.

Denne æbleskive opskrift giver ca. 50 æbleskiver. De kan godt fryses ned bagefter, hvis du ikke får dem alle spist, men læg dem i en tupperware, ikke en frysepose.

500 g. hvedemel
3 spsk. sukker
8 dl. kærnemælk
4 æggeblommer
8 æggehvider
3 tsk. natron
1 tsk. salt
3 tsk. vanillesukker

Smør til stegning
Strikkepind til vending af æbleskiverne. (alternativt kan du bruge en gaffel)

Start med at blande melet med vanillesukker, salt og natron. Del æggene. Hæld de øvrige ingredienser op, så de er klar.
Pisk æggeblommerne med sukker, til massen er lys og luftig. Rør melet og kærnemælken i massen lidt ad gangen. Pisk, så der ikke kommer klumper.

Pisk hviderne helt stive og vend dem forsigtigt i dejen. Nu skal dejen hvile i en halv time.

Find æbleskivepanden frem og lad den blive godt varm. Hæld en lille klat smør i hvert hul og fyld 2/3 op med dej. Vend æbleskiverne ved at vippe dem op med strikkepinden. Hæld evt. lidt mere fedtstof ved æbleskiverne, når du har vendt dem. Vend dem et par gange og start forfra, til du ikke har mere æbleskive dej.

Server med syltetøj, flormelis og gløgg.

--

Drømmekage fra Brovst

En rigtig dansk klassiker:

300 g. sukker
250 g. mel
1 tsk. vanilliesukker
3 tsk. bagepulver
50 g. smør 
4 æg
2 dl. mælk

Fyld:

125 g.smør
100 g. kokosmel
250 g. brun farin
1/2 dl. mælk

Pisk æg og sukker lyst og skummende. Bland mel, bagepulver og vanilliesukker og sigt det ned i æggemassen forsigtigt. Bland mælk og fedtstof i en gryde og varm op. Blandes forsigtigt i dejen, der hældes op i en smurt bradepande. Bag i en forvarmet ovn på midterste rille ved 200 grader i 20 minutter. 

Lav fyldet imens: Bland ingredienserne sammen og smelt i en gryde ved svag varme og god omrøring. Når kagen har bagt i 20 minutter, tager du kagen ud, fordel fyldet i et tykt lag på kagen og stilles ind i ovnen igen ved 225 grader og bages i 5 minutter.

Written by admin in: Ikke kategoriseret | Tags:, , ,
--

Brunch buffet

I weekenden er der ikke noget som en lækker brunch. Saml vennerne og start ved 10 tiden om formiddagen og bliv hængende ved bordet i flere timer. Super hyggelig måde at bruge søndagen på. Her kommer et par forslag til hvad du kan servere på dit brunchbord: Alle opskrifter er beregnet til 4 voksne:

Bacon:
2-3 pakker bacon i skiver. Vælg en luksusudgave i tykke skiver - gerne den der hedder back bacon. Steg dem sprøde på panden og læg dem på fedtsugende papir. 

Pandekager
Disse pandekager skal laves små og tykke og serveres med sirup.

2 æg str. L 
1 dl mælk 
200 g hvedemel 
1 tsk. bagepulver 
3 spsk. sukker
25 g. smeltet smør
Salt

Rør alle ingredienserne sammen. Start med at piske melet og bagepulveret sammen med mælken. Hæld dejen over i en kande med tud og lav små klatter på panden.  

Røræg med krydderurter
6 æg 
½ dl. fløde
1 dl hakkede friske krydderurter - f.eks. persille, basilikum og purløg
Salt, peber 

Kom alle ingredienserne i en skål og pisk grundigt sammen. Kom lidt fedtstof på en varm pande og hæld æggemassen på. Rør i den med en palet indtil massen stivner. 

Speltflutes med diverse pålæg
Opskriften på speltflutes giver nogle helt fantastiske flutes, som man får på italienske restauranter. Opskriften giver 8-10 store flutes. Husk at du skal begynde dagen før. 

1 kg. speltmel
600 g. hvedemel
1,5 l. vand
3 spsk. fint salt
10 g. gær

Hæld det kolde vand i en stor røreskål og opløs gæren heri. Rør saltet i og dernæst melet. Rør godt i en røremaskine i 8 minutter. Dejen skal være meget blød, men ikke så flydende at den slet ikke kan slippe kanten. Hæld mere mel i, hvis den er for flydende. Hæld dejen over i et stort fad og sæt et vådt viskestykker over dejen. Sæt i køleskabet til næste dag. Næste morgen tages fadet ud og sættes på køkkenbordet. Lad stå og hæve til middag. Hæld nu den meget bløde dej ud på et meldrysset bord. Tænd ovnen på 225 grader, og sæt alle bageplader ind i ovnen. Nederst stiller du bradepanden. Når ovnen er varm tager du bagepladerne ud (pånær bradepanden) og beklæder med bagepapir. Ved hjælp fra en dejspartel skærer du dejen ud i 8-10 stykker og får løftet dejen over på de varme bageplader. Drys med mel. 

Hæld et glas vand i bradepanden så det skaber damp. Sæt hurtigt 2 af pladerne med flutes ind i den meget varme ovn og hold døren lukket. De skal have en god halv times tid. Tag ud, når de er godt brune og de lyder hule, når du banker dem på bunden. Sæt de to sidste plader ind og gentag tricket med glasset med vand for hver gang du sætter brød ind i ovnen. Speltflutesene serverer du til bruchen med smør og forskelligt kødpålæg. En god skinke, noget chorizo og forskellige italienske spegepølser. 

Kartoffel Røsti
Opskriften på kartoffel røsti kan du finde under børnevenlige opskrifter 

Champignons og cocktailpølser
Steg hele champignons og cocktailpølser på panden til de er godt brune 

Horn med nougatfyld
Horn med nougatfyld finder du under bagværk 

Tilbehør til brunch
Frisk frugt - melon, vindruer, jordbær, hindbær, bananer. Grøntsager - Agurkeskiver, gulerodsstave og cherrytomater. Diverse oste til speltflutesene. 

Drikke
Appelsinjuice, stempelkaffe og jordbærsmoothies

Brunch

Brunch

--

Anderledes frikadeller

Disse frikadeller er en lidt spændende variation af de klassiske frikadeller. Det er noget børnene elsker, og det er en smart måde at lokke flere grøntsager indenbords uden at de opdager det :-)

1 kg. hakket svinekød
2 små æg
2 revne løg
2  små revne gulerødder
1 dl. revet ost yderligere skåret i stykker
Salt
Peber
1 tsk. oregano
1 lille håndfuld frisk basilikum
1-2 fed hvidløg

Bland alle ingredienserne til farsen (start med at røre kødet med saltet) og sæt den på køl i en times tid. 
Steg så frikadellerne i smør/olie på panden til de er gennemstegte og godt brune.

Serveres med kartofler i både og agurkestave, cherrytomater og peberfrugter i strimler (eller andet gnavegrønt)

0

Æggekage med skinke og champignons

Denne æggekage er ekstra luftig, fordi den bliver lavet med maizena i stedet for mel. Her har jeg puttet skinketern og champignons i, men du kan også bruge bacon, grøntsager, kalkuntern el. lign. Opskriften er til 2-3 personer.

6 store økologiske æg
1 dl mælk
2 spsk. maizena
100 g. skinke i tern.
100 g. champignons fra glas.
Salt, peber
Purløg

Pisk mælk og maizena sammen. Slå æggene i og pisk det sammen med salt og peber. Hæld æggemassen på en varm pande og skru ned for varmen. Fordel skinketern og champignons i æggekagen, når æggemassen er stivnet en lille smule. Vend æggekagen med hjælp fra et stort låg eller tallerken.

Serveres med groft rugbrød og klippet frisk purløg til frokost.

Hvis retten skal gøre det ud for aftensmad, kan du servere brasede kartofler til.
c3a6ggekage

0

Tunfrikadeller

Disse tunfrikadeller kan bruges i madpakken på rugbrød, i grovboller eller som hovedret med nye kogte kartofler og persillesovs.

2 dåser tun i vand
1 hakket løg
3 spsk hvedemel
1 æg
½ dl mælk
2 tsk. timian
salt og peber
olie

Hæld tunen i en sigte, så væden kan løbe fra. Hæld det over i en skål, og mos tunen med en gaffel Tilsæt de andre ingredienser og rør sammen. Sæt i køleskab en halv time, hvorefter de formes til små frikadeller og steges på panden i olie, intil de er godt brune og sprøde.

0

Sunde pandekager

Disse pandekager er rigtig gode til små børn som alternativ til rugbrødshapsere. Ellers er de også gode til større børn (og voksne) til frokost. 

1 æg
3 spsk. fuldkornsmel
1 dl. mælk
1 dl. kogte og blendede grøntsager. F.eks. gulerødder, spinat el. broccoli.
salt og peber 

Pisk ægget sammen med mælken og tilsæt mel og grøntsager samt salt og peber. Bages som små pandekager. Kan sagtens lade sig gøre på en alm. stor pande, da de ikke flyder så meget ud.

0

Appelsin dessert

Appelsiner frosne i skallen er en forfriskende dessert efter et tungt måltid:

8 stk:

8 appelsiner med højt saftindhold
6 past. æggeblommer
200 g. sukker
3 past. æggehvider
5 dl. piskefløde

Skær et låg af appelsinerne og hiv alt kødet ud i en skål. Gem lågene. Brug en teske til at få appelsinkødet ud. Gennem en sigte presser du nu saften ud af appelsinkødet. Du skal bruge 3 dl. saft, resten kan du drikke. 

Pisk æggeblommerne med sukker hvidt og skummende og tilsæt appelsinsaften. Pisk æggehvider og flødeskum stift hver for sig og bland de tre slags skum forsigtigt sammen i en stor skål. Sæt skålen i fryseren og rør den godt igennem hver halve time igennem to timer indtil massen er som tyk softice. Sæt appelsinskålene godt tilrette og fordel isen i de 8 appelsiner. Sæt låg på, og sæt i fryseren i 3-4 timer. 

Skal tages op en halv time før de skal spises.

Written by admin in: Ikke kategoriseret | Tags:, , ,
0

Gratin med rester

Opskrift på gratin:

Det er synd at gratinen døde i 80′erne, for det er en fantastisk ret, der er både billig at lave, forvandler rester til et gudemåltid og er noget de fleste kan lide. 

Denne opskrift er med skinketern, men jeg har også haft succes med rester fra kalkunsteg eller flæskesteg. 

Husk at sætte god tid af til den. Dels skal den 45 minutter i ovnen, dels skal den køle af i en halv times tid under fremstillingen. 

4 dl. mælk
40 g. margarine
75 g. mel
3 æg - delt. 
Rasp
1 tsk. salt
2 dl. skinketern. 

Mælken bringes i kog i en tykbundet gryde sammen med margarinen. Melet kommer i på én gang og der piskes intenst til dejen slipper gryden. Hæld det over en kold skål og sæt den på køl indtil dejen er lunken. Put salt i, og pisk derefter æggeblommer i én ad gangen. Kom fyldet i. Pisk hviderne stive og rør det forsigtigt i dejen til sidst.  

Tag en ildfast høj skål og smør den. Drys med rasp, så det hænger fast op ad siden. Hæld dejen i skålen og drys med et lag rasp foroven. 

Sæt i ovnen ved 200 grader og lad stå i 45 minutter. Åbn IKKE ovnlågen. 

Server sammen med en grøn pastasalat

0

Valnøddemarengs

2 æggehvider
120 g. sukker
1 tsk. maizena
lidt citronsaft
50 g. valnødder.

Mal valnødderne med en stavblender.
Pisk æggehviderne stive med et par dråber citron. Når hviderne er stive, pisker du halvdelen af sukkeret med. 
Bland resten af sukkeret med maizena og valnødder og vend det forsigtigt i massen.

På bagepapir sættes 5-6 kager med en diameter på 8 cm.
Bages i ovnen ved 125 grader i ca. 1½ time, eller indtil de er gyldenbrune i bunden og slipper bagepapiret.

Spis med en god hjemmelavet vanilleis.

Written by admin in: Ikke kategoriseret | Tags:,