--

Pasta med kylling i karry

Super lækker pastaret som på caféerne. Du kan selv skrue op og ned for karrymængden alt efter temperament. 

2 kyllingefileter
500 ml. madlavningsfløde
400 g. pastapenne
1 pakke bacon i skiver
2 tsk. karry
Salt og peber

Skær kyllingefileterne i tern og baconskiverne i ca. 2 cm. lange stykker. Kog pastaen efter anvisningen på pakken. 

Steg først baconstykkerne sprøde på panden. Tag dem af, og læg dem på fedtsugende papir. Steg kyllingeternene i baconfedtet til de er gennemstegte sammen med lidt karry. Drys med salt og peber. Tag kødet af panden og den færdige pasta hældes i en sigte. Karryen svitses i lidt fedtstof på panden og når det er brændt godt af, hældes madlavningsfløden på panden og der koges op. Kom kyllingen, baconet og pastaen på panden og varm godt igennem. Sovsen skal være cremet og hænge godt ved pastaen. Smag til med salt og peber. 

Server med en grøn salat af forskellige salater og tykke agurkeskiver med en god creme fraiche dressing samt godt ciabattabrød med smør.

--

Boller i Karry

Fars:
500 g. svinekød
1 løg
6 spsk. mel
Salt og peber
1 æg
½ dl. mælk 

Karrysovs:
10 g. smør
2 tsk. mild karry
4 dl. mælk
3 spsk. mel
1 grøntsagsbuillonterning
kogevand
salt og peber

Tilbehør: Ris, bacontern, majs og ærter

5 dl. ris koges med salt og 10 dl vand. Kog 12 min. Træk 12 min.

Boller:

Rør farsen sammen og form bollerne med en ske. Dump dem ned i en gryde med kogende vand. De er færdige, når de selv popper op til overfladen. 

Karrysovs:

Smelt smørret i en gryde. Hæld karry og mel i og brænd det godt af. Spæd op med kogevand lidt ad gangen. Kom derefter mælk i sammen med bouillonterningen og salt og peber. Lad det koge op. Jævn med lidt mere mel, hvis nødvendigt. Kom bollerne i og lad det simre, mens du laver det sidste. 

Kog grøntsagerne og steg baconternene gyldne på en tør pande. 

Drys baconternene over retten til sidst, det sprøde giver en god modvægt til den ellers bløde ret, og bacon og karry er jo et gammelkendt smagshit.

0

Tarteletter med karry

En pakke luksustarteletter
2 kyllingefileter
Karry
Mælk 
Smør

Salat bestående af iceberg, agurk og grøn peber. 

Skær kyllingefilet i små tern og steg dem på panden i nogle minutter til de er gennemstegte.  

Lav en opbagt mælkesovs med karry: Svits karry i en gryde med smør. Kom mel ved, og spæd mælk i sovsen lidt efter lidt. Sovsen skal være tyk. Kom kyllingetern i og lad sovsen simre i 5-10 minutter. 

Varm imens tarteletterne og snit salaten.

Server straks.

0

Karrymørbrad

Opskrift på karrymørbrad:

1 pudset mørbrad
1 æg
rasp
1 dåse tomatpuré
1 grøntsagsbuillonterning opløst i 1 liter vand
2 store løg
Friske champignons i skiver
Karry
Fedtstof til panden

Ris. 

Skær mørbraden ud i tynde skiver. Paner dem i æg og rasp og drys med salt, peber og karry. Steg dem lysebrune i ca. 1½ minut på hver side på en rygende varm pande. Tag dem af panden. 
Skær champignons og løg i skiver og steg dem i fedtstof på panden til de er brune. Svits lidt mere karry på panden. Hæld derefter tomatpuré på panden og hæld til sidst buillonen på og lad det hele koge op. 

Læg mørbradbøfferne i et ildfast fad og hæld indholdet fra panden på. Sæt i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter. 

Server med ris og godt brød.