Appelsin dessert

Appelsiner frosne i skallen er en forfriskende dessert efter et tungt måltid:

8 stk:

8 appelsiner med højt saftindhold
6 past. æggeblommer
200 g. sukker
3 past. æggehvider
5 dl. piskefløde

Skær et låg af appelsinerne og hiv alt kødet ud i en skål. Gem lågene. Brug en teske til at få appelsinkødet ud. Gennem en sigte presser du nu saften ud af appelsinkødet. Du skal bruge 3 dl. saft, resten kan du drikke. 

Pisk æggeblommerne med sukker hvidt og skummende og tilsæt appelsinsaften. Pisk æggehvider og flødeskum stift hver for sig og bland de tre slags skum forsigtigt sammen i en stor skål. Sæt skålen i fryseren og rør den godt igennem hver halve time igennem to timer indtil massen er som tyk softice. Sæt appelsinskålene godt tilrette og fordel isen i de 8 appelsiner. Sæt låg på, og sæt i fryseren i 3-4 timer. 

Skal tages op en halv time før de skal spises.

Skriv et svar